Retsstriden mellem en dansk bådejer og et tysk forsikringsselskab skulle afgøres efter tysk ret

Tvisten

Striden handlede om, hvorvidt Württembergische Versicherung AG skulle betale erstatning til en dansk bådejer.

Det første spørgsmål var, om tvisten lovligt var indbragt for retten i Nykøbing Falster, eller om retten i Stuttgart, hvor sagsøgte havde kompetence, var den rette kompetence.

Det andet spørgsmål var, om retstvisten skulle behandles efter tysk eller dansk ret.

Processen

En dansk bådejer havde tegnet forsikring gennem medlemskab i Club Maritim 09 GmbH, og båden var kaskoforsikret hos Württembergische Versicherung AG.

Den danske bådejer havde i denne sammenhæng overdraget 3 % af sin ejerskab af båden til Club Maritim 09 GmbH og båden var indregistreret i det tyske skibsregister.

En ulykke forårsagede skader på båden for cirka 1.000.000 kroner.

Württembergische Versicherung AG afviste erstatningskravet og gjorde opmærksom på, at sagsøgeren og sagsøgte ikke var blevet enige om en forsikringsaftale.

Sagsøgerens og sagsøgtes påstande

Sagsøgeren stævnede Württembergische Versicherung AG til betaling af 1.000.000 kr. Sagsøgeren gjorde gældende, at værneting var retten i Nykøbing Falster, og at dansk ret skulle finde anvendelse.

Württembergische Versicherung AG afviste erstatningskravet med den begrundelse, at retten i Nykøbing Falster ikke var det korrekte værneting, og at tvisten skulle behandles efter tysk ret.

Den danske Højesterets afgørelse

Retten i Nykøbing Falster havde besluttet, at rette værneting var retten i Nykøbing Falster, og at tvisten skulle behandles efter dansk ret.

Højesteret bekræftede, at tvisten skulle afgøres ved Retten i Nykøbing Falster (Danmark).

Højesteret afgjorde den 10. august 2021 i BS-588/2020-HJR, at tvisten skulle afgøres efter tysk ret.

Højesteret begrundede, at grundlaget for gældende ret skulle være Rom-forordningen. Baseret på denne forordning skal den juridiske tvist afgøres i henhold til tysk lov.

Mine bemærkninger

Jeg bemærker, at bådejeren ikke var bekendt med vilkårene i værnetingsklausulen i forsikringsaftalen mellem Württembergische Versicherung AG og Club Maritim 09 GmbH, og bådejeren var derfor ikke bundet af vilkårene i forsikringsaftalen. Dette betød også, at bådejeren ikke var bundet af betingelserne efter tysk ret. Bådejeren boede i Danmark og båden lå i dansk havn og det rigtige værneting var retten i Nykøbing Falster.

Jeg bemærker endvidere, at det afgørende for den danske Højesterets afgørelse vedrørende tysk ret var, at båden var indregistreret i det tyske skibsregister. Med udgangspunkt i Rom-forordningen var den gældende lov tysk ret.

Denne artikel er skrevet af advokat Anders Stig Vestergaard.

Advokat Anders Stig Vestergaard er juridisk ekspert i international handel og transport og er desuden forfatter til en lang række artikler.