Køberen havde ikke fået ejerskab fra banken

Sagen

Et transportfirma havde leaset 5 lastbiler og trailere af en bank. I forbindelse med aftalen i leasingkontrakterne afleverede banken både første og anden del af køretøjets registreringspapirer til transportvirksomheden.

Transportfirmaet solgte de 5 lastbiler til et firma, der handlede med blandt andet brugte lastbiler. Virksomheden videresolgte de 5 lastbiler til mindre virksomheder.

Senere kunne banken ikke finde lastbilen og hyrede derfor en kriminalbetjent og meldte dette forhold og lastbilens forsvinden til politiet. Banken har også rejst erstatningskrav mod selskabet.

Sagsøgerens og sagsøgtes påstande

Sagsøgeren/banken gjorde gældende, at sagsøgte/selskabet har handlet i strid med sin pligt, og at det er erstatningsansvarligt for bankens tab.

Til støtte for sin påstand gjorde hun gældende, at virksomheden vidste eller burde have vidst, at banken ejede lastbilerne.

Selskabet gjorde gældende, at det ikke skulle holdes ansvarligt, fordi det havde handlet i god tro. Hun havde købt lastbilerne af transportfirmaet og modtog i den forbindelse både første og anden del af registreringspapirerne. Hun havde på den baggrund ingen grund til at tro, at sælger ikke var autoriseret til at sælge lastbilerne.

Højesterets dom

Højesteret fastslog, at virksomheden havde udvist en høj grad af uagtsomhed i forbindelse med købet af lastbilerne og derfor ikke havde fået ejerskab fra banken. Af disse grunde måtte selskabet hæfte over for banken.

Vedrørende bankens egen skyld fastslog Højesteret, at dette ikke var grund til at nedsætte erstatningen helt eller delvist.

Banken havde ikke givet selskabet grund til at formode, at banken havde givet afkald på sine rettigheder. Af denne grund blev bankens krav ikke ophørt ved passivitet.

Højesteret pålagde selskabet at betale erstatning til banken, ligesom selskabet blev pålagt at betale sagsomkostningerne.

Bemærkninger

Dommen var afgørelse fra flertallet af højesteretsdommerne. Mindretallet ønskede at frikende samfundet. Ifølge mindretallet var selskabet ikke bekendt med, at salget af lastbilerne var i strid med bankens rettigheder, og selskabet skulle ikke have haft andre mistanker. Selskabet havde derfor ikke handlet i strid med pligten og var ikke erstatningsansvarlig.

Jeg bemærker endvidere, at højesterets flertal havde lagt vægt på, at banken var skyld i, at den kunne have reduceret sin eksponering for det uberettigede salg væsentligt, hvis den ikke havde udleveret anden del af registreringsdokumenterne til sælgeren.

Med henvisning til Højesterets mindretal er det ikke usandsynligt, at Selskabet vil kunne opnå frifindelse i en anden lignende sag.

For mere information kontakt venligst advokat Anders Stig Vestergaard på nedenstående telefonnummer eller mail.

Ovenstående artikel er skrevet af advokat Anders Stig Vestergaard.