Transportfirmaet var ansvarlig og erstatningsansvarlig, men blev alligevel frifundet

Det drejer sig især om, hvorvidt skaden er sket under transport fra Danmark til Schweiz, samt ansvar/ansvar og erstatning.

Processen

Det schweiziske firma bestilte en specialfremstillet maskine fra Twin Seam Company ApS i Danmark til en købspris på 298.500 EUR.

Producenten i Danmark hyrede DSV til transporten, og DSV uddelegerede transporten til transportfirmaet Monolit.

Chaufføren hentede maskinen den 22. maj og skrev under på en følgeseddel om, at varerne bestod af 11 dele og vejede 9.100 kg.

Den 26. maj ankom lastbilen til køberen i Schweiz. Der blev taget flere billeder af varerne ved ankomsten. Billederne viste, at en del af maskinen var væltet, og at rebene, der sikrede maskinerne, var løse.

Dette blev kritiseret i en e-mail dateret den 28. maj, og der blev derefter foretaget en kontrol den 2. juni.

Landinspektørens rapport sagde følgende:

Efter den tilstedeværende landinspektørs opfattelse kan godssikringen anses for utilstrækkelig til den udførte transport med lastbil.27.706.02.

De konstaterede skader på godset er efter landmålerens opfattelse forårsaget under transporten af ​​manglende lastsikring på lastbil til Schweiz.

Sagsøgerens og sagsøgtes påstande

Sagsøgeren gjorde gældende, at maskinen blev beskadiget under transporten.

Vedrørende ansvarsbegrænsningen havde transportskaden påvirket maskinens samlede funktion og begrænsningsbeløbet skulle derfor beregnes i forhold til maskinens samlede vægt.

Sagsøgte gjorde gældende, at sagsøger ikke klagede rettidigt, og at han ikke havde modtaget særlige instrukser vedrørende afhentning, lastning og sikring.

Sø- og Handelsrettens dom

Sø- og Handelsretten lægger til grund, at modtageren i Schweiz har klaget til DSV telefonisk samme dag, og at han har bekræftet klagen skriftligt to dage senere. Retten konkluderede på denne baggrund, at det er bevist, at skaden er sket under transporten.

Retten lagde på baggrund af forklaringerne til grund, at føreren af ​​transportfirmaet havde “surret” maskindelene.

DSV havde på denne baggrund ikke godtgjort de omstændigheder, der førte til fritagelse for ansvarsfritagelse i henhold til befordringskontrakten i international vejtransport / CMR, og transportøren var derfor ansvarlig for skaden efter CMR 24, stk. 1. ansvarlig.

Retten fandt det bevist, at den lidte skade kunne opgøres til 27.706 EUR.

Efter bevisoptagelsen blev det antaget, at maskinen var brækket i flere dele, og det var en af ​​de dele, der væltede og beskadigede flere dele. Disse kunne repareres uden de store problemer. Således var hele maskinen ikke totalskadet. Retten havde derfor fastslået, at International Road Freight Transport/CMR ansvarsbegrænsning skulle beregnes ud fra vægten af ​​de beskadigede dele og ikke ud fra maskinens samlede vægt.

Sagsøgeren havde dog ikke indberettet vægten af ​​de enkelte dele, og sagsøgeren havde derfor ikke påvist det beløb, hvormed sagsøgte skulle erstatte sagsøgeren for tabet.

Sø- og Handelsretten måtte frifinde tiltalte trods det konstaterede ansvar.

Sagsøgeren blev dømt til at betale sagsøgte sagsomkostninger og omkostninger til tolk mv.

Bemærkninger

I denne sag blev det endnu en gang klart, hvor vigtigt det er at fremlægge det korrekte og tilstrækkelige bevis.

Sagsøgeren havde ikke opfyldt sin bevisbyrde og derfor blev transportvirksomheden frifundet, selv om den var ansvarlig og erstatningspligtig.