Fra første dag ramte vejafgiften de forkerte: “De skabte selv problemet”

Advokat og brancheorganisation retter hård kritik af informationspligt og systemets ufleksibilitet – og vognmændene mærker konsekvenserne

Da kilometerafgiften trådte i kraft ved årsskiftet, var det med store ord om grøn omstilling og moderne kontrolteknologi.

Men ifølge både advokater og brancheorganisationer er mange af de tusindvis af bøder, der siden er udstedt, et resultat af dårlig kommunikation og ufleksible regler – og ikke af vognmænd, der bevidst forsøger at snyde.

De seneste uger har Transportmagasinet skrevet om, hvordan selv små fejl i boksene kan udløse bøder på 9.000 kroner. Vi har fulgt vognmændenes forgæves kamp gennem et ufleksibelt klagesystem – og set, hvordan kritikere stiller spørgsmålstegn ved, om bødepraksissen overhovedet lever op til proportionalitetsprincippet.

Men ifølge flere kilder begynder problemerne længe før bøderne: allerede i den måde myndighederne informerede om den nye ordning.

Information var svær at finde

For mange vognmænd kom skiftet fra vignette til kilometerafgift som en uventet overraskelse.

Det fortæller advokat Anders Stig Vestergaard, som har ført sager for flere udenlandske transportvirksomheder.

Han peger på, at skiftet fra det gamle vignette-system til kilometerafgiften blev håndteret alt for lemfældigt.

Men ifølge flere kilder begynder problemerne længe før bøderne: allerede i den måde myndighederne informerede om den nye ordning.

Informationen var svær at finde – særlig for udenlandske vognmænd

For mange vognmænd kom skiftet fra vignette til kilometerafgift som en uventet overraskelse.

Det fortæller advokat Anders Stig Vestergaard, som har ført sager for flere udenlandske transportvirksomheder.

Information var ikke nem at få øje på – særligt ikke for udenlandske vognmænd. Havde myndighederne sendt en direkte besked til de virksomheder, de vidste havde vignette-abonnementer, kunne mange bøder have været undgået, siger han.

Ifølge Vestergaard er konsekvensen, at enkelte virksomheder er blevet mødt med bøder i hobetal, fordi de først meget sent opdager, at systemet er ændret.

– Jeg har set eksempler på 39 bøder på stribe, før vognmanden blev gjort opmærksom på skiftet fra vignetten til den nye kilometerafgift. Det er unødvendigt bureaukrati, for virksomhederne tvinges til at lave indsigelse på hver enkelt bøde i stedet for én samlet sag. Det er spild af tid og ressourcer, som burde bruges på drift, siger han.

Hos Sund & Bælt afviser man kritikken. Ifølge Katrine Hauge Vej-Hansen, chef for vejafgiftsordningen, blev der gjort en stor indsats for at informere både danske og udenlandske vognmænd.

– Vi har udarbejdet informationsmateriale, samarbejdet med Motorstyrelsen og Færdselsstyrelsen, afholdt dialogmøder med brancheorganisationer og kommunikeret via vores udbydere. Vi har gjort rigtig meget ud af at nå brugerne, siger hun.

Rammer de lovlydige

Hos brancheorganisationen ITD genkender man billedet.

Chefjurist Maria Feldberg understreger, at de fleste virksomheder gør alt for at følge reglerne – men at selv små tekniske udfald kan koste dyrt.

– Vi oplever, at kilometerafgiften rammer selv de mest lovlydige vognmænd. Hvis en boks mister GPS-signal eller strøm i kort tid, kan det udløse en bøde på 9.000 kroner. Det er helt skævt, når vi kan dokumentere, at en virksomhed betaler korrekt 99,6 procent af tiden – og alligevel ender med bøder for flere hundrede tusinde kroner, siger hun.

Kritikken mærkes direkte hos de vognmænd, der sidder med bødeforlæggene.

Hos Autobude i Hedensted fortalte vognmand Brian Pedersen tidligere på ugen, at han fik bøder for i alt 50.000 kroner på blot tre måneder, selvom han oplevede at have gjort alt rigtigt.

– I februar fik vi den første bøde, og vi havde ikke mærket eller set noget, der skulle være galt. Alligevel tikkede bøderne ind – ti af dem fra det samme kontrolpunkt. Vi mener ikke, at det er vores skyld, men systemet, sagde han til Transportmagasinet.

En lignende oplevelse havde Morten Bach i Simested Vognmandsforretning tilbage i marts.

Han åbnede en dag sin e-Boks til seks bøder på én gang – selvom lastbilerne stod stille.

– Det er fuldstændig dybt godnat. Ifølge bøderne har vi kørt en søndag aften, men jeg kunne bogstaveligt talt kigge ud på bilerne, der holdt parkeret. Hvordan skal vi have tillid til systemet, når det kan ske? sagde han.

Tilliden på spil

Ifølge både advokater, branchefolk og vognmænd selv er konsekvensen den samme: tilliden til systemet undergraves.

– Vognmændene vil gerne betale deres afgift, men de oplever, at systemet slår for hårdt ned på selv små eller tekniske fejl. Det skaber en unødvendig kløft mellem myndigheder og branche, siger Maria Feldberg fra ITD.

Advokat Anders Stig Vestergaard peger på, at sagen i sidste ende kan havne ved EU-Domstolen.

Her kan proportionalitetsprincippet komme i spil, og dermed tvinge danske myndigheder til at ændre praksis.

– Det handler ikke om at slippe udenom afgifter, men om retssikkerhed. Myndighederne har selv skabt en unødvendig konflikt ved at kommunikere for dårligt og administrere for ufleksibelt, siger han.

Skrevet af journalist Mark Bøje, Nordiske Medier