Én løs ledning kan koste vognmænd 9.000 kroner: – Bødepraksis er “ude af proportioner”

Loven gør ingen forskel på fejl og snyd. Det er ude af proportioner, mener advokater og brancheorganisationer. Sund & Bælt fastholder, at loven er klar.

En bøde på 9.000 kroner.

Så meget koster det en vognmand, uanset om han bevidst har forsøgt at snyde – eller om en boks i forruden kortvarigt mister signalet.

Det får nu kritikere til at stille spørgsmål ved, om systemet bag kilometerafgiften er i tråd med proportionalitetsprincippet i dansk og europæisk ret.

Redaktionen@transportmagainset.dk Guide: Sådan undgår du 9.000 kroner i bøde – Her er de typiske fejl med kilometerafgiftens bokse.

39 bøder på stribe: – Vognmænd taber kampen igen og igen.

Advokat Anders Stig Vestergaard har ført flere sager for udenlandske transportvirksomheder, der er blevet ramt af bøder i Danmark. Ifølge ham strider den danske praksis mod grundlæggende principper.

– Man skal skelne mellem bevidst snyd og menneskelige fejl. Det gør man ikke her, og det mener jeg er i strid med proportionalitetsprincippet, siger han.

Han vurderer, at danske domstole i langt de fleste tilfælde vil give myndighederne ret. Håbet ligger derfor i EU-retten:
– Hvis EU-Domstolen fastslår, at den danske bødepraksis ikke er proportional, vil de danske domstole rette ind. Så kan man forhåbentlig komme frem til en ordning, hvor der foretages et konkret skøn i hver sag, siger han.

Småfejl straffes som snyd

Hos brancheorganisationen ITD ser man jævnligt medlemmer blive straffet hårdt, selv når de stort set har fulgt reglerne.

– Vi har et medlem, der betaler korrekt 99,6 procent af tiden. Alligevel har virksomheden fået bøder for knap 300.000 kroner. Det siger alt om, at proportionaliteten er skæv, siger chefjurist Maria Feldberg.

Hun peger på, at Tyskland og andre lande har valgt en mere differentieret model:

– I Tyskland får man en efteropkrævning, hvis der er fejl i registreringen – og i værste fald en lavere bøde. Det er en langt mere rimelig måde at håndtere tekniske udfald på, end det vi ser i Danmark, siger hun.

Hos Sund & Bælt understreger man, at systemet administreres efter loven – og at den ikke skelner mellem fejl og snyd.

– Vejafgiftsloven er klar: enten har du betalt, eller også har du ikke. Der sondres ikke mellem forsættelige og uforsætlige forhold, siger Katrine Hauge Vej-Hansen, chef for vejafgiftsordningen.

Hun påpeger, at transportministeren dog har bedt om at udvise konduite i sager med åbenlyse tastefejl, og at antallet af bøder falder i takt med, at systemet kører mere stabilt.

– I juli var bødeandelen nede på 0,3 procent af de registrerede køretøjer. Langt de fleste betaler korrekt, siger hun.

EU kan få det sidste ord

Selvom fejlprocenten er lav, er konsekvensen af hver enkelt bøde høj. Derfor retter mange i branchen blikket mod EU.

– Hvis EU-Domstolen når frem til, at 9.000 kroner for enhver overtrædelse er ude af proportioner, kan det betyde, at bøderne fremover skal nedsættes skønsmæssigt. Det kan give vognmændene en mere rimelig behandling, siger Anders Stig Vestergaard.

Indtil da står reglerne ved magt: en enkelt fejl kan koste det samme som bevidst snyd.

Skrevet af journalist Mark Bøje, Nordiske Medier